Books / fiction for children / noveller

Elvira, prinsessen fra Elverdalen - det spøger i Elverskoven


Description


Elverprinsessen Elvira bliver vækket midt om natten af skovens dyr. De er bange, for det spøger i Elverskoven. Næste dag tager de til biblioteket og troldmanden Simsalabim for at få hjælp til at jage spøgelset væk.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Jan. 2019

By

By

Ole Laursen

d. 17. Jan. 2019

Elverprinsessen Elvira bliver vækket om natten, idet skovens dyr søger tilflugt på slottet. Det spøger nemlig! Næste dag tager Elvira ud for at undersøge sagen. En ny bog om Elvira for nok især piger på 4-7 år med hang til feer, elvere og prinsesser.

Elvira går med sine venner til biblioteket for at søge svar på spøgeriet. De ledes videre til troldmanden Simsalabim. Mysteriet løses: Broen mellem Elverskoven og Troldeskoven er gået i stykker, og derfor er skovtrolden i gang med at reparere den om natten. Ud over hovedhistorien er der små sidehistorier med vennerne Pop og Snuske. For nylig udkom den første bog om Elvira: Elvira, prinsessen fra Elverdalen - de mystiske åkander Stefanie Dahle har både tegnet og skrevet. På originalsproget tysk er der kommet flere andre titler i serien.

Historien er enkel, sød og - især på grund af billedsiden - ret eventyrlig. Teksten er ligefrem, men ord som "besværgelse", "hidkalde", "fehår", "solpulver" eller "natfeer" bidrager til et vist eventyrligt præg. Der er forholdsvis meget tekst og en del direkte tale. Smukt første og sidste opslag som viser broen mellem Elverskoven og Troldeskoven før og efter reparationen.

En anden serie som foregår i en elver- og feverden er serien om Josefine Jordbærfe fx Josefine jordbærfe - en solstrålehistorie Ellers findes der ikke så mange andre billedbøger for aldersgruppen af 4-7 årige, som foregår i disse universer.