Books / fiction for children / roman

Emma 11 år - snart 12


Description


I et år skriver den 11-årige Emma dagbog om de forandringer hun oplever, da puberteten begynder. Og de er både nice og nederen!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. May 2011

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 2. May 2011

En brugsbog for piger, som så småt er startet på puberteten, og det vil sige en snæver aldersgruppe fra 10 til ca. 13. Bogen er skrevet i den populære dagbogsgenre og ser både frisk og tøset ud.

Forfatteren kender vi fra en lang række bøger og det er både i genrerne fagbøger, letlæsning og romaner for både børn og voksne. Her har hun tænkt på de piger, som i dag kommer tidligt i puberteten, og vi følger i en hurtigt læst dagbogsroman om den 11-årige Emma, som i et år fortæller om de forandringer, der sker både i krop og psyke. Bumser vælter frem, bryster buler ud, menstruationen indtræffer, og drengene i klassen får pludselig en anden betydning, da hun bliver kæreste med Simon. De holder i hånd, kysser og går i biffen, indtil han driver videre til en ny pige i klassen. Det hele fortalt i tidens jargon, hvilket selvfølgelig er nice nu, men nederen om et par år. Til gengæld har den så et ganske praktisk sigte: sådan gør man med menstruation, sådan er det at kysse en dreng, og sådan er det at have kærestesorg. Bogen er sat med store typer, hvor typografien understreger Emmas humør, og den er illustreret i krasse farver i en enkel men frisk streg.

Marianne Viemyrs letlæste serie om Signe kommer rundt om emnet på lidt samme måde. Første bind hed Signes hemmelige hår (99/19).

Næste gang, der kommer enten en mor eller en pige, som skal have fagbøger om puberteten, så tror jeg, de skal have denne her med i posen, for den forklarer faktisk ganske udmærket, hvordan det er i virkeligheden.