Books / fiction for children / noveller

Emma og bogstaverne


Description


Emma går på opdagelse i bogstavernes verden. Hun ser bogstaver overalt, hvor hun går, og hun samler på dem. Til sidst kan hun pusle bogstaverne sammen til en hel sætning.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Nov. 2012

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 15. Nov. 2012

Emma og bogstaverne er en fantasifuld billedbog for bogstavelskende børn fra 5-7 år. Bogen kan bruges til en snak om bogstaver - og til at finde på ord, som begynder med de bogstaver, som Emma finder.

Emma er en lille pige, som elsker bogstaver. Hun ser bogstaver overalt, hvor hun færdes, og hun samler på dem. På hver side i bogen er Emma i en hverdagssituation, hvor hun ser rigtig mange bogstaver (fx i græsset), og til sidst er kun ét af bogstaverne tilbage, som er begyndelsesbogstavet i en ting på siden (fx G som græs). Sidst i bogen skriver hun alle de bogstaver ned, hun har indsamlet og pusler dem sammen til sætningen "Emma er en sød pige". Historien er en fin lille fortælling om et barn, som går på opdagelse i bogstavernes verden, og om den alder, hvor man ser bogstaver alle vegne. Louis Jensen har skrevet den finurlige, korte tekst - og viser endnu engang, hvordan han mestrer at skabe fabulerende stemninger med sin ordknappe stil. Otto Dickmeiss har lavet dejlige, fantasifulde illustrationer, som supplerer teksten fint. Illustrationerne er knap så groteske som vanligt. LJ og OD har tidligere udgivet bøgerne Rejsen til Gud, 2011 og Bent og den kinesiske kasse, 2007.

Der findes talrige billedbøger om bogstavernes univers, men de fleste er mere opgaveprægede og ikke så meget en samlet fortælling.

Emma og bogstaverne er en fin, lille billedbog, som vil glæde alle bogstavelskende børn, som vil kunne identificere sig med pigen, der ser bogstaver alle vegne.