Books / fiction for children / roman

Emmy - kære Kit, din kæreste lugter af fisketis


Description


Emmys bedste veninde Kit har fået sig en kæreste. Da Kit tilbringer al tid sammen med ham, er Emmy nu tvunget til at finde andre interesser. Da de andre piger også begynder at interessere sig for drenge, bliver det for meget for Emmy. Hvad gør man, når man ikke længere er barn men heller ikke helt voksen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Mar. 2013

By

By

Henriette Olesen

d. 18. Mar. 2013

Så kommer der endnu et bind i den skønne serie om pigen Emmy. Serien henvender sig til piger i alderen 9-12 år, og den går rent ind.

Hvad gør man, når man er lige på trapperne til at blive voksen, men stadig gerne vil være et barn. Klassekammeraterne begynder at interesserer sig for kærester og kys, og leg og børnefødselsdagen er så absolut kikset. Emmys bedste veninde Kit har i dette bind fået en kæreste, og nu tilbringer hun al tid sammen med ham, og Emmy er tvunget til at finde andre interesser. Serien om Emmy er helt fantastisk, dagbogsformen fungerer perfekt til de humoristiske beretninger om at gå i 8. klasse og være næsten voksen. Serien om Emmy har rigtig mange læsere, de fleste piger identificerer sig med Emmy, og vil kunne genkende mange scenarier i bogen.

Dette er 9.bind i serien, og Mette Finderup formår stadig at skrive om let genkendelige ting i en ung piges liv. Dagbogsformen, det humoristiske sprog, og de gakkede indfald passer godt sammen med de små illustrationen, der bryder teksten gennem hele bogen. Serien om Emmy kan sammenlignes med Livet ifølge Rosa eller Kære dumme dagbog af Jim Benton.

Morsom og underholdende bog i dagbogsform om den helt almindelig pige Emmy. Dette bind er med garanti længe ventet og vil begejstre og underholde målgruppen.