Books / fiction for children / noveller

En æggesnaps - og andre noveller


Description


Skønlitteratur: Dingokasse - overbygningen (96 sider). 5 noveller af Tove Ditlevsen. 1. Aften - om en pige, der er i klemme mellem sin mor og far. 2. En æggesnaps - om en pige, der bliver mistænkt for at stjæle fra sin mors pung. 3. Nattens dronning - om en pige, der drømmer om at blive voksen ligsesom sin mor. 4. En flink dreng - om en dreng, der er adopteret. Men så får han en lillebror... 5. Dolken - om en dreng, der får en meget fin dolk af sin far.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 3. Sep. 1997

By

By

Flemming Dehn (skole)

d. 3. Sep. 1997

5 fremragende noveller af Tove Ditlevsen samlet et sted, - beregnet til 8. - 10. klasse. Det må være ideen med udgivelsen, for de findes i forvejen bl.a. i antologierne: (nævnt i bogens rækkefølge) Ditlevsen, Tove: Tove Ditlevsen, Litteratur for syvende - 1, Litteratur for sjette - 1, Litteratur for ottende - 1 samt i Lær om litterære grundbegreber - 6. - 7. klasse. Aften - om 7-årige Hanne, som altid går rundt med en formløs angst i sig. Pigen, der er i klemme mellem tre voksne, og ingen af dem kan hjælpe hende. En æggesnaps - om pigen, der altid må klare sig selv og frygter, at moderen tror, hun stjæler fra hendes pung. Nattens dronning - om moderen, der skal til karneval og mandens reaktion. En flink dreng - om John, der er adopteret. Flaskebarnet, der føler sig i evig gæld og betaler den af i små afdrag, og til sidst Dolken - om en far, der betragter mennesker og ting som noget, man rækker ud efter, når de kan tjene et ganske bestemt formål. De fem perler er illustreret af Paw Nielsen.


The libraries' assessment

d. 3. Sep. 1997

By

By

Else Lerche

d. 3. Sep. 1997

Tove Ditlevsens bøger vil der altid være lånere til og nu udkommer nogle af hendes noveller i forlagsserien hvid Dingo, der henvender sig til læsesvage unge og voksne. Den indeholder fem noveller "Aften", "Nattens dronning" og "En flink dreng" fra samlingen Paraplyen , 1952, "En æggesnaps" fra samlingen Dommeren , 1948 og "Dolken" fra Den onde lykke , 1963. Der er kun foretaget meget meget få ændringer i forhold til originalteksten, men teksterne er gjort mere tilgængelige ved nogle steder at ændre komma til punktum, ligesom der altid anvendes citationstegn ved direkte tale. Ydermere er teksten i modsætning til originalen opdelt i mange afsnit. Det giver sammen med illustrationerne et indbydende og overskueligt layout. Hver novelle indledes med en s/h illustration, derudover er der helsides farveillustrationer, der både i farvevalg og i en streg, som fremhæver det lange og tynde, giver flot udtryk for den hudløse stemning i teksterne. Det gælder også farveforsiden. Novellernes fælles tema er børns oplevelse af bl.a. angst i det uforståelige spil i voksnes verden, et spil mellem moderen og faderen, hvor barnet oplever faderen som fjenden og den uønskede i sit forhold til moderen.