Film / fiction / drama

En affære


Description


Anita på 42 lever i et koldt og barnløst ægteskab. Hun får arbejde som gymnastiklærer hvor den selvsikre teenager, Markus, hurtigt lægger an på hende. De indleder et seksuelt forhold, som udvikler sig til en besættelse, som Anita ikke magter at kontrollere.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Jan. 2019

By

By

Thomas Drachmann Kastberg

d. 4. Jan. 2019

Norsk thriller-drama om forbudt begær mellem lærer og elev. De moralske dilemmaer gør, at filmen primært henvender sig til et voksent publikum.

Den seksuelt frustrerede og indadvendte trofækone, Anita (Andrea Bræin Hovig) lever i et tomt og barnløst ægteskab med sin velstående og travle mand Hasse (Carsten Bjørnlund). Hun får arbejde som idrætslærer på et gymnasium i et velhaverkvarter i Oslo. Den ekstremt selvsikre og populære elev Markus, lægger an på hende og Anita formår ikke at undertrykke sine drifter. De indleder et forbudt seksuelt forhold der bevæger sig over i en besættelse, som Anita hverken ønsker eller magter at kontrollere. Instrueret af den unge, produktive filmskaber Henrik M. Dahlsbakken.

'En affære' fungerer bedst som erotisk thriller. En konstant opadgående spændingskurve og tilpas spillelængde. Man savner dog en psykologisk forklaring på Anitas sindstilstande, som går fra overdreven usikker og akavet i især sociale sammenhænge, til overkontrollerende, hensynsløs narcissist, der vil gøre alt for at få sit seksuelle 'fix'. Stammer det fra svigt i barndommen, en bipolar lidelse eller blot sexafhængighed? Det tilsammen gør, at 'En affære' forbliver en smule uforløst. Tarjei Sandvik Moe, der spillede Isak i SKAM, leverer overbevisende i rollen som Markus.

Farlige forhold mellem elev og lærer sås også i de fremragende dramaer Notes on a scandalLærerinden og LærerindenFarlige forhold mellem elev og lærer sås også i de fremragende dramaer Notes on a scandal og .