Books / fiction

En bøn til havet


Description


Billedbog for voksne. En far skriver et brev til sin søn. I brevet fortæller han om deres land, som det var engang. Da de må flygte, beder han til at havet ved, hvor dyrebar en last hans lille søn er.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 7. Nov. 2018

By

By

Merete Trap

d. 7. Nov. 2018

"For du, du er en dyrebar last Marwan, så dyrebar, som tænkes kan." Således skriver Khaled Hosseini i denne hjertegribende, lille udgivelse, hvor forfatterindtægterne går til UNHCR. Bogen har bred appel, både til Hosseinis store læserskare samt alle med medmenneskelig interesse.

En far skriver et brev til sin søn. Han fortæller om livet på landet ved byen Homs, da han selv var dreng. Om hvor dejligt der var. Men da krigen kom, blev alt forandret. Krig, død og ødelæggelse blev hverdag og til sidst må de flygte over havet. Bogens illustrationer er akvareller af Dan Williams. Historien er inspireret af den 3-årige syriske dreng Alan, der drukende på Middelhavet i september 2015. Khaled Hosseini debuterede med Drageløberen i 2003.

Det er svært yde denne bog respekt nok. Det er den mest gribende fortælling om kærlighed og tab, om savn og sorg. Bogen er så stærk og velskrevet at denne lektør brød grædende sammen under læsningen. Bogen ærer de tusindvis af mennesker, der har mistet livet på havet. Samtidig er den et vidnesbyrd på en fortvivlet verden, hvor kærligheden mellem forældre og børn kan have trange kår. Dan Williams smukke illustrationer, understøtter på fineste vis den simple og dog så gribende tekst. Én af årets vigtigste udgivelser, som alle bør læse.

Bogen kan sammenlignes med andre hjertegribende udgivelser om flygtninge. Her kan fx nævnes tegneserien Uledsaget.


litteratursiden.dk

d. 23. Jan. 2019

By

By

Per Eilif Månson

d. 23. Jan. 2019

Den smukke, rørende og sørgerlige bog er inspireret af historien om den 3-årige syriske dreng, Alan Kurdi, der druknede i Middelhavet på vej til Europa. Khaled Hosseini er udover at være en succesful...