Om de to ældre mennesker Ana og Zeno og deres mere end 40 år lange platoniske kærlighedsforhold i og omkring en lille fransk by. For voksne læsere af charmerende tegneserier om kærlighed.
En historie om et livslangt platonisk kærlighedsforhold mellem Ana, der er borgmester i en lille fransk by, og Zeno, der er boghandler og universitetsstuderende, men som i mange år har sejlet som sømand. Historien er fortalt baglæns, således at bogen starter i nutiden, og derefter gradvis går længere og længere tilbage i tiden, beskrivende Ana og Zenos forhold helt tilbage til deres første møde.
Veludført tegneserie. En inddragende og sød historie, der er fortalt med overskud og stram styring. Dialogen fungerer glimrende og driver ubesværet historien fremad. Tegningerne er moderne, udtryksfulde og livlige, med særdeles udtryksfulde ansigter. Langt overvejende udført i et statisk layout med seks billedruder pr. side, men de enkelte tegningers dynamik skaber fin afveksling for øjet og underbygges også af en velfungerende farvelægning.
Andre glimrende tegneserier om kærlighed er AngelusSkamlebben og SkamlebbenAndre glimrende tegneserier om kærlighed er Angelus og .