En dag som alle andre

En oplysende ungdomsroman, som beskriver et AIDS-sygdomsforløb, set fra den unge sygeplejeelev Sofies perspektiv. Sofies familie er efter mange års opsparing flyttet fra storbylejlighed til et rækkehuskvarter. Sofie forelsker sig i Rune, tidligere narkoman, som vender hjem til kvarteret efter at have været på afvænning. Det viser sig, at Rune er HIV-positiv. Sofies families og kvarterets reaktion er voldsom, især Sofies far er fordømmende. Bogens primære fokus er den proces Sofie må igennem som pårørende til en AIDS-syg, samt den indvirkning hendes forhold til Rune har på familien. Der beskrives i detaljer, hvordan sygdommen udvikler sig og hvordan de unge søger hjælp og rådgivning. Nogle passager virker som en opremsning af symptomer og de derpå følgende fordomme og reaktioner. Beskrivelser af de unges følelser, fortvivlelse og kærlighed glider i baggrunden og som læser bliver man aldrig rigtig rørt. Sofies forældre og deres familiemønster virker stereotypt, på mange unge danskere vil de virke fremmede. Korte sætninger med en enkel opbygning og mange korte kapitler gør bogen let at læse. Den schweiziske forfatter har tidligere skrevet Jeg kunne ikke engang skrige (1995), som handler om et voldtægtsoffer. Til frilæsning fra 7. kl.

Read the full assessment

Oversat bog for unge af schweizisk oprindelse, men tilpasset danske forhold med danske navne. Bogen er fortalt af den tyveårige Sofie, der efter indledning 'går' tre år tilbage i erindringen. Hun møder Rune, naboens søn, som er narkoman på afvænning, og han får konstateret HIV. I bogens indledning står det klart at Rune er død, og det er hændelserne i Sofies liv frem til Runes død der beskrives. Bogen er baseret på samtaler med bl.a. socialarbejdere, patienter og sygehuspersonale. Sprogligt er bogen præget af et snakkende og påtaget indforstået sprog. Der er samtidig en gammelklog tone i Sofies beretning der gør den utroværdig. Personskildringerne er ret endimensionale. Jeg synes ikke bogen fungerer særlig godt, og den repræsenterer, efter min mening, ikke en god læseoplevelse. Jeg vil til enhver tid foretrække Kirsten Holst Min ven Thomas om samme emne, som i højere grad repræsenterer en god læseoplevelse. Bogen kan læses af unge fra 13-14 år. Forside præget af udvisket kvindeansigt og efterårsblade fungerer rimeligt.

Read the full assessment