Books / fiction for children

En dag


Description


Billedbog. En mors ønsker og drømme for sin nyfødte datter. Ønsker og drømme om et lykkeligt liv fyldt med gode oplevelser og dejlige minder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Ulla Møller

2008

Til alle døtre, mødre og bedstemødre fra 4 år og opefter. En billedbog der har nok større appel til den voksne end til billedbogslæseren.

Både forfatter og illustrator er prisbelønnede i hjemlandet USA, ingen af dem har tidligere fået udgivet bøger i Danmark. En kort tekst og livfulde tegninger skildrer alle de ønsker og drømme den nybagte mor har for sin lille datter. Illustrationerne er udtryksfulde, de har et lidt nostalgisk præg og ligner med deres lette streger Tony Ross' tegninger. De redder bogen fra at ende i ren sentimentalitet. Teksten er sat med en skrifttype, der ligner håndskrift, det giver næsten bogen karakter af en privat dagbog og skaber en indforstået, lidt intim stemning. Ved bogens slutning bliver livets ring sluttet, da den grånende datter ser tilbage på et godt liv med mange gode minder, mens hun sender sin afdøde mor kærlige tanker.

Bogen adskiller sig fra de fleste billedbøger om nyfødte ved at fokusere på en voksens følelser, når et nyt menneske kommer til verden og ikke på en storebror eller -søsters. En titel der kunne ligne er Den dag du blev født, 1999. Ellers minder de tanker, bogen udtrykker, mig nok mest om teksten til den gamle schlager Velkommen til verden.

En fin udgivelse, men grænsende til det sentimentale. Den har mere voksen- end børneappel, og den vil være mest oplagt som barselsgave til den nye mor, der har fået en datter.