I denne samlede udgave af det første og sidste bind af Gunnar Dyrbergs erindringer er beretningen om den aktive indsats i modstandsgruppen Holger Danske udeladt, men besættelsen og frihedskampen alligevel nærværende i hele skildringen. Der lægges ud med beskrivelsen af en barndom på Vesterbro, som den oplevedes af en begavet og fandenivoldsk dreng. Gunnar Dyrberg kom fra et miljø, hvor man knoklede og havde sociale ambitioner, så det gik godt i skolen, i gymnasiet og senere på universitetet, hvor studierne dog forlængedes af aktivt modstandsarbejde. Den turbulente tid efter befrielsen som feteret modstandsmand er spændende læsning, og beretningen slutter i efteråret 1947, hvor hovedpersonen falder lidt til ro med lejlighed, kone og barn. Skildringen er bygget op omkring en række mærkedatoer i forfatterens liv, og han beskriver levende periodens begivenheder, handlinger og tanker. Det er underholdende læsning, der giver et fint billede af især 30ernes og 40ernes Danmark, og forfatteren lægger ikke fingrene imellem, når han melder ud med sin ærlige mening om kontroversielle sager som retsopgøret, dødsstraf, samarbejdspolitikken, Frihedsrådet og officerkorpset. De godt fortalte erindringer kan læses for deres underholdningsværdi og københavnske lokalkolorit, og nu hvor besættelsestiden er til revision, gengiver de autentiske udsagn fra en centralt placeret modstandsmand.
