En due sad på en gren og funderede over tilværelsen

Roy Anderssons "En due sad på en gren og funderede over tilværelsen" er lige så finurlig som sin titel. Grotesk morsom, absurd underholdende og en stille svovlfyldt, sviende skamstøtte over folkehjemmets menneskelige fallit. Filmkunst for sande cineaster og alle andre.

'Det er dejligt at høre, at I har det godt', siger forskellige mennesker i telefonen, mens to fallerede handelsrejsende i spøg og skæmt er på decideret nedtur. Tre mennesker møder døden; man kan købe snaps for et kys; og Kong Karl XII dukker også op med sine 100.000 mand! Denne film afslutter svenske Roy Anderssons filmtrilogi "Om det at være menneske". De to forgående film er Sange fra anden salDu levande og Du levande. Roy Andersson (f. 1943) spillefilmdebuterede mere end lovende med ungdomsfilmen "En kærlighedshistorie" i 1970'Det er dejligt at høre, at I har det godt', siger forskellige mennesker i telefonen, mens to fallerede handelsrejsende i spøg og skæmt er på decideret nedtur. Tre mennesker møder døden; man kan købe snaps for et kys; og Kong Karl XII dukker også op med sine 100.000 mand! Denne film afslutter svenske Roy Anderssons filmtrilogi "Om det at være menneske". De to forgående film er Sange fra anden sal og . Roy Andersson (f. 1943) spillefilmdebuterede mere end lovende med ungdomsfilmen "En kærlighedshistorie" i 1970.

Der er tale om stærkt stiliserede tableauer holdt i én kameraindstilling, så tilskueren selv må orientere sig i rummenes for- og baggrunde. Et eksistentielt mesterværk og et absolut must.

På en måde er en "En due sad ..." sammenlignelig med den religiøst orienterede Korsvejen. I en dansescene kan man mærke inspiration fra Pina Bausch. Men Roy Andersson er helt sin egen svenske Kafka, især siden kortfilmen "Dejlig er jorden", 1991, som introducerede et sortsyn på menneskebørnenes livsbetingelser og udviklingen i Sverige.

Read the full assessment