En endnu uvidendes dagbog : digte

Digtsamlingen er for læsere af ung lyrik om livet i storbyen.

Sebastian Cordes' lille debutsamling lægger fint ud med et herligt motto: "Jeg skriver/ så jeg kan se hvad jeg tænker" og nogle veloplagte digte i sprogligt hopla; men derefter taber formuleringerne i præcision og skarphed, og digtenes lovprisninger af hverdagslivet i København og omegn bliver i perioder lidt ufokuserede. Digtene om at begive sig ud i natten med solbriller på og om at beslutte sig for at holde op med at drikke (en anden dag, forstås) indeholder en god portion ungdommelig poseren og rummer gennemgående for få sproglige og indholdsmæssige overraskelser. "Dér står det så/ det knejsende Rundetårn/ med de obligatoriske blinkende turistlinser foran/ Til venstre nu?/ Så ender jeg ved Gothersgade/ og hvad går der i Cinemateket?", lyder et af samlingens korteste digte: "København Vol. 4" i sin fulde længde. Man mærker digterens ønske om at uddrage noget almengyldigt af en hverdagssituation, men det bliver ved anslaget.

Sebastian Cordes' refleksioner over diverse indtryk fra Københavns gader leder uundgåeligt tankerne i retning af Dan Turèll, som da også direkte optræder i et af digtene. Men der er trods alt et godt stykke vej, inden Cordes rammer Turèlls fintmærkende sprogtone og skæve syn på omverdenen.

Sig det væsentligste først, lyder en journalistisk tommelfingerregel, og det er præcis, hvad Sebastian Cordes gør. Men hans digteriske univers mangler endnu lidt sproglig og erkendelsesmæssig tyngde.

Read the full assessment