Books / fiction for children / roman

En fin tur


Description


Mor and og hendes syv ællinger skal ned til søen. De møder både en kat, en bil på vejen og mennesker i et hus. Mon de når helskindede i vandet?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Dec. 2011

By

By

Vibeke Axelsen

d. 13. Dec. 2011

Bogen er udgivet i letlæsningsserien Læs lydret. Trin 1. Den er beregnet for og velegnet til de alleryngste nybegynderlæsere. Aldersgruppe 5-7 år. Dette trin består udelukkende af enstavelsesord på 1-3 bogstaver og med en 1 konsonant i forlyd og udlyd. På forlagets hjemmeside er der glimrende, relevante og mangeartede opgaver til bogen.

Forfatteren har skrevet en mængde læsepædagogisk bearbejdede bøger. Denne indeholder en lille, sød historie om mor and og hendes syv ællinger. Hun vil føre sit afkom ned til en sø. Der er forskellige farer på vejen, men dem undgår de. Selvom teksten er så enkel, som en tekst overhovedet kan være, får læserne en fin lille fortælling, som er godt understøttet af helsides, farverige illustrationer. Med udelukkende dem kunne læseren sagtens etablere en historie om hver enkelt af ællingerne, deres temperament og indbyrdes forhold. De er illustreret med bitte små, men væsentlige forskelle. Fint tænkt.

Der er efterhånden udkommet en del bøger i serien, og denne ligner de andre i layout og idé.

I børnehaveklasse og i begyndelsen af 1. klasse er der et nærmest umætteligt behov for superlette bøger til selvlæsning. Denne er velkommen og er endda en god en af slagsen.