Books / fiction for children / gå på opdagelse

En forårsdag i byen


Description


Billedbog. Se på billederne og oplev alt det der sker i den lille by en dejlig forårsdag.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Feb. 2005

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 7. Feb. 2005

Det myldrer og vrimler videre i den lille by, som forfatteren før har ladet os besøge i En vinterdag i byen (04/41). Og det er stadig en fin lille bog i kraftigt pap for børn mellem 2 og 4 år, selvom de lidt større måske også synes, det kan være sjovt at kikke med og se på alle de små tableauer, som udspiller sig over siderne. Som i den første er billederne også her et langt sammenhængende forløb med gennemskårne huse, som ligger langs en vej med landet bagved. Og folk kører på løbehjul, leger i sandkasser, lufter hunde, saver brænde, laver gymnastik på altaner og går på biblioteket, hvor de endda flirter heftigt! Tegnestilen er naiv, barnlig og meget glad og hyggelig, og bogens blide pastelfarver giver et meget fint forårspræg. Den opmærksomme kikker vil hurtigt opdage en gennemgående figur med alpehue og rygsæk, som måske er en legetante på vej til en legeplads i den anden ende af byen. Bogen er tysk, men det ses ikke specielt tydeligt. Det er en bog, som børn kan få lang tid til at gå med selv.