Books / nonfiction / erindringer

Én gang eventyrer - altid eventyrer : Palle Hulds spændende liv i samtale med Claus Rudbeck


Description


af Claus Rudbeck (f. 1981).

Palle Huld (1912-2010) fortæller om sit liv som skuespiller, om sine mange spændende og farefulde rejser og om familien.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Nov. 2012

By

By

Søren Brunbech

d. 9. Nov. 2012

Mange, især ældre, læsere af erindringsbøger vil have fornøjelse af portrættet af eventyreren og skuespilleren Palle Huld, der på sine gamle dage ser tilbage på sit eventyrlige liv.

Den 25-årige teatermand Claus Rudbeck møder i 2006 ved et tilfælde den på det tidspunkt 94-årige eventyrer og skuespiller Palle Huld. Det bliver starten på et venskab, der varer indtil Palle Huld dør i 2010. Igennem de fire år mødes de jævnligt på plejehjemmet Sølund, eller de tager på udflugter sammen til steder, der giver Claus Rudbeck lejlighed til at lade Palle Huld fortælle historier fra sit lange liv som kongelig skuespiller, og helt tilbage fra dengang han som 16-årig under stor bevågenhed rejste jorden rundt. Rudbeck er en lydhør udspørger og Palle Huld en god fortæller, og det kommer der en god historie ud af om et usædvanligt liv og et usædvanligt venskab.

Palle Hulds rejsebog fra 1928 Jorden rundt i 44 dage blev genudgivet i 2012 i 100-året for hans fødsel. I Så vidt jeg erindrer, 1992 fortæller Huld også om sit liv. Thomas Thurah Noget at en historie : Anker Jørgensen og Bodil Udsen fortæller, 2007 er en samtalebog af en tilsvarende kvalitet og for samme målgruppe.

En usædvanlig og sympatisk samtalebog der tegner et portræt af skuespilleren Palle Huld og af hans venskab i sine sidste år med bogens forfatter, den unge skuespiller Claus, og med især ældre erindringslæsere som oplagt målgruppe.