Books / fiction for children / roman

En gave af kraft


Description


Yaxhiri er nu en midaldrende kvinde. Hun møder kvinden La Hruana, der bliver hendes åndelige vejleder. Yaxhiri søger nu mod en højere bevidsthedsform.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 26. Oct. 1998

By

By

Vera Jensen

d. 26. Oct. 1998

I dette 6. bind om kvinden Yaxhiri er vi nu nået til den periode i hendes liv, hvor alderen, forfaldet og trætheden sætter ind. Yaxhiri er ved at komme i overgangsalderen, og det bekymrer hende en del, men det er også en overgang til nye oplevelser og til en helt ny tilstandsform. Hun møder kvinden La Hruana, der bliver en slags guru for hende og indfører hende i nogle øvelser, der skal give hende nogle indre kræfter. Senere opsøger Yaxhiri sin familie og vennerne fra fortiden for at forlige sig med dem og finde afklaring. Bogen er tilegnet Carlos Castaneda og er da også meget inspireret af dennes tanker og ideer om højere bevidsthedsformer. Tematisk og indholdmæssigt er det en meget voksen bog, der ikke har samme appel til unge læsere, som nogle af de tidligere bøger havde. Sproget er mundret og enkelt med en gammeldags sprogtone og en del sproglige klicheer. Der er mange tilbageblik på tidligere oplevelser, og det optimale udbytte af læsningen opnås kun ved fortrolighed med de forudgående bind. Den naivistiske forside er dækkende for indholdet.


The libraries' assessment

d. 26. Oct. 1998

By

By

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 26. Oct. 1998

I sjette bind om den stærke Yaxhiri bliver det yderligere problematisk, hvem romanen egentlig henvender sig til. Sprogligt er den let og enkelt fortalt i afrundede kapitler med malende overskrifter og henvender sig til de unge piger, der kastede sig over seriens første bind. Men indholdet af problemstillinger og tankebaner, overvejelser og erfaringer er den endda godt og vel modne kvindes. Der er mange menneskekloge og sympatiske betragtninger, men de er rigeligt indsovsede i selvspejlende nyreligiøsitet, der kan virke fremmedartet for unge læsere. Handlingen forløber over nogle år femten år efter at Y. forlod sin familie i foregående bind og 30 år efter hun i bind 1 forlod sin første familie. I første tredjedel af dette bind gennemgår Y. i bjergene som elev af viskonen La Hruana et healende forløb i en tung blanding af moderne psykoterapier og oldgammelt åndemaneri, så hun kan få styr på de truende ydre kræfter og mobilisere sine egne indre til bl.a. rejser ved kraftens hjælp. For at udfylde hullerne i sit liv og opnå forsoning opsøger hun derefter de mennesker, hun levede med i de tidligere bind. Derved bliver romanen en slags opsamlingsbind med oplysninger om, hvordan det gik siden hen.


Politiken

d. 11. Nov. 1998

By

By

Dorte Hygum Sørensen

d. 11. Nov. 1998