Books / nonfiction for children / vejledninger

En god nat : sådan sover du bedre


Description


Hvorfor er søvn vigtigt, og hvad sker der i kroppen, når vi sover? Hvordan forbedrer du din søvn? Det og meget andet kan du læse om i denne letlæste fagbog for unge fra ca. 13 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Feb. 2024

By

By

Janne Møller Nielsen

d. 9. Feb. 2024

Hvorfor er søvn vigtigt, og hvad sker der i kroppen, når vi sover? Hvordan forbedrer du din søvn? Det og meget andet kan du læse om i denne letlæste fagbog for unge fra ca. 13 år.

Bogen udgives i serien "Hip Fakta". Det er en tillægsserie til Hip-serien med letlæste fagbøger for unge. Bogen har lix 21 og er skrevet af en hollandsk psykolog og søvnekspert. Indledningsvist præsenterer forfatteren sig. Herefter følger faktaafsnit om søvnens betydning for vores sundhed - ja, faktisk er søvn vigtigere for vores overlevelse end mad. Bogen rummer også konkrete tips til dig, der gerne vil forbedre din søvn. Det drejer sig bl.a. om afslapningsøvelser og anbefalinger til indretning af soveværelset.

Kombinationen af fakta- og selvhjælpsbog fungerer godt. Enkelte emner bliver gentaget, når fx brug af skærme og fordelene ved en fast døgnrytme omtales næsten identisk i både fakta- og selvhjælpsdelen. Sprogligt veksles der mellem berettende og forklarende afsnit og forfatterens personlige stemme, som taler direkte til læseren i du-henvendelser. Sproget er enkelt og holdt i korte sætninger og med luft på siderne. Bogen har stikordsregister, men desværre ikke litteraturhenvisninger.

Der er ikke mange letlæste fagbøger om søvn til den unge målgruppe, men Sov dig til en bedre hjerne forklarer også stoffet på en enkel måde. Læs evt. andre fagbøger med lav lix i serien "#Ungletlæst. Fakta".