Anna Quindlen er en anerkendt amerikansk journalist og forfatter. Hun har fået Pulitzerprisen i 1992. Hun er mest kendt for sin roman Den eneste sandhed, (1996), som også er filmatiseret. Med den gode roman skriver hun sig ud af det traume, at hendes mor døde af kræft, da hun selv var 19. Denne lille "indføring" til et godt liv er en bearbejdning af en tale holdt til nogle high school elevers graduation. Titlen lyder lovende, men der er ikke meget indhold i bogen, der er så gennemillustreret, at den kun har 19 sider tekst. For at få et godt liv, og for at kunne se tilbage på det med tilfredshed, skal man leve det her og nu. Det er bogens budskab. Dagligdags statements som: "sluk for mobiltelefonen", "send en e-mail" og "se dig omkring", er de almindeligheder bogen er fyldt med. Der er ikke mere indhold i bogen, end hvad der essentielt kan siges med Piet Hein: "Husk at leve mens du gør det". Der er i hvert fald ikke tale om en guide. Bogen er ikke en biblioteksbog, men er nok bedst egnet som venindegave i stedet for, eller sammen med en buket blomster i forbindelse med kondolence og trøst ved dødsfald eller svær sygdom.