Books / nonfiction

En guide til integral psykoterapi : terapi og spiritualitet i praksis


Description


EN GUIDE TIL INTEGRAL PSYKOTERAPI giver en praktisk introduktion til Integral Psykoterapi, der fremstiller sig som den mest altfavnende tilgang til psykoterapi, som til dato er fremsat. Den er baseret på psykolog og filosof Ken Wilbers værker og teorier og organiserer de væsentligste indsigter og interventioner fra bl.a. psykodynamisk, adfærdsorienteret, kognitiv, humanistisk, eksistentiel, og transpersonlige tilgange til psykoterapeutisk behandling. Bogen tilstræber ikke at forene disse forskelligartede modeller, men anlægger snarere et meta-teoretisk perspektiv og giver generelle retningslinjer for den mest hensigtsmæssige orientering i et bredt spektrum af kliniske situationer. Der lægges stor vægt på terapeutens egen personlige udvikling ud fra den forudsætning, at det er nødvendigt først at forstå den menneskelige psykes dybde og kompleksitet i sit eget Selv, før det bliver muligt at forstå det i andre. Denne essentielle tekst er således for terapeuter og andre med interesse i holistiske tilgange til psykoterapi. Den er en præcis vejledning for dem, der ønsker at anvende den integrale model i terapeutiske sammenhænge og praksis. Mark Forman har ydet et vigtigt bidrag til psykoterapien med denne bog, som har en fin balance mellem teori og forskning. Kan varmt anbefales til alle, der arbejder med mental sundhed.