Books / fiction for children / sjove bøger

En gulerod til Iznogood : den gode, gode Kalif Al Raptusch's forunderlige eventyr


Description


Tegneserie i farver om en meget ond storvezir, der forsøger at udrydde den gode kalif.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Anders Hjorth Jørgensen (børn)

d. 18. Dec. 2018

Dette tegneseriealbum er en ny udgave af Lademanns Super serien senior nr. 11 fra 1974. Indbindingen i denne udgave er mere solid og farvetrykket lidt bedre end i 1. udgave. Oversættelsen erden samme, men desværre har man foretrukket en bogtrykt sats, som nærmest virker hjemløs i taleboblerne, fremfor 1. udgavens nydelige håndskrift. - Titelhistorien hører på trods af sine 20 sidertil blandt seriens svageste, måske fordi Iznogood kun optræder i kulissen på to af siderne. Den science fiction inspirerede "Keine Hexerei" er heller ikke videre morsom, mens "Det er nat medIznogood" og "Ice Crime" hører til blandt de bedre. - Der er altså kort sagt tale om et af de svageste albums i den sædvanligvis morsomme (men i længden også lidt trættende) serie om Iznogood, dervil være kalif i stedet for kaliffen, og som af denne årsag smeder onde rænker, som altid går ud over rænkesmeden. Læserne er stadig store børn og voksne!.


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

C. E. Hald (skole)

d. 19. Dec. 2018

I denne serie om den elskelige, men enfoldige kalif og hans onde vezir (der selv vil være kalif) kan man ikke tale om fortsættelse, for der er tale om 4 selvstændige historier, som begynder forfra hver gang. Og hver gang bruges det samme mønster som i tidligere hæfter: veziren smeder rænker for at overtage kaliffens embede, men når det aldrig. Handlingen udspilles i 1001 nat, men Goscinny ser stort på anakronismer - han vil blot lave skægge og barokke situationer. Det lykkes. Men når man læser et album i et stræk, føles gentagelserne i motivet anstrengende. Billedsiderne er stort set bygget op som striber (af Tabary) - men billederne virker mere som enkeltsituationer med masser af gags i. Sprogligt ligger serien på et så højt plan (med masser af ordspil, stilefterligninger og andre sproglige virkemidler) at det er et spørgsmål, hvor meget de 10-14 årige får ud af dem. Til gengæld nyder de den umiddelbare humor; så de bliver ikke helt snydt - for kvaliteter har serien.


The libraries' assessment

d. 5. Apr. 2019

By

By

Iben Melbye (børn)

d. 5. Apr. 2019

Dette album om den onde, onde Iznogood og den gode, gode kalif rummer fire mindre historier. De tre af dem drejer sig om Iznogoods evindelige drøm om at blive kalif og alle de mere eller mindre fiffige planer, han lægger for at opnå dette. Behøver jeg at sige, at dette heller ikke her lykkes? Det er svært at koge suppe på det samme ben mange gange, den bliver nemt noget tynd. Det er i høj grad sket her. Den fjerde historie handler om kaliffens forsøg på at finde frem til den ukendte grøntsag gulerod, som skulle kunne gøre onde gode osv. Billederne er gennemgående mere udflippede, mindre præcise og mere overlæssede end de plejer i denne serie. Teksten er, - i hvert fald i oversættelsen -, løbet grasat, ordsp'.iene vælder frem, og hvis de havde været morsomme, kunne man have fået et billigt grin. Nu er humor selvfølgelig oplevet forskelligt, men alligevel, der er grænser for platheder. Og teksten er nok ikke morsom for børn, den er for intellektuel uden atværeintelligent.Studentikos virker den!.