En både varm, nærværende og eksotisk roman om en kvinde og hendes lille familie, der udspiller sig i det daværende Østpakistan i 1971. Et eksotisk, men ikke så signifikant omslag og en god bagsidetekst vil tiltrække en del læsere, og du kan roligt formidle romanen til dem, der ynder at lade sig opsluge af en god historie som også bibringer ny viden om en fjern geografisk plet.
Østpakistan i 1971: Enken Rehana har kæmpet en stor del af sit liv for at leve en stilfærdig tilværelse med sine teenagebørn, og børnene samt nogle få veninder udgør hendes livs fokus. Begge børnene engagerer sig i landets løsrivelsesproces for staten Bangladesh, og da krigen kommer, bliver Rehana modvilligt hvirvlet ind i de brutale og grusomme begivenheder, da både hendes børn og naboerne omkring hende bliver involveret. Hun lægger hus til pleje af en såret major fra oprørshæren, og langsomt træder hun ud af sin egen ydmyge rolle og bliver en stærk og modig kvinde, der handler når det gælder - og helt ubelejligt møder hun kærligheden for anden gang i sit liv. Forfatteren er født 1975 i Bangladesh og hun vandt en fornem pris for denne debutroman.
En roman der også skildrer en næsten glemt løsrivelseskrig - nemlig i Biafra - er: En halv gul sol, og derudover kan man sammenligne med de af Salman Rushdies og Rohinton Mistrys bøger, der også foregår på den indiske halvø.
Rørende og velskrevet historie om en families skæbne under uafhængighedskrigen i Bangladesh - fyldt med krydrede dufte og farver.