Det har altid været forbundet med vanskeligheder at sprænge grænser, hvilket mange unge kvinder har måttet sande, da de som et led i 80'ernes 'kvinder i mandefagsstrategi' valgte enutraditionel uddannelse og blev håndværkere. Forf., som er bygningssnedker og etnologistuderende, har indsamlet kilder og beretninger, som belyser kvindelige håndværkeres livsvilkår og historiegennem 200 år. F.ex. udgav i 1780'erne en kvinde, forklædt som mand, sig for at være skræddersvend, og omkring 1900 nedsatte to kvinder sig som snedkermestre - begge ugifte. Før og efter krigenopgav mange kvinder deres håndværk, da de stiftede familie, mens de unge kvindelige håndværkere i dag forsøger at fastholde både arbejde og familie. Udover den historiske udvikling giver den lille,velskrevne og stofmættede bog også en spændende indsigt i kvinders livsvilkår og samfundets normer. Kvinder i mandefag mangler stadig forbilleder, og der er mange barrierer at nedbryde i fag, hvormanden er normen. Bl. a. har DetNordisk BRYT-Projekt udgivet en del rapporter herom. Den historiske sammenhæng er med til at bevidst- og synliggøre de unge kvinders valg, og bogen er derforvelegnet til undervisning og erhvervsvejledning i folkeskolen, på tekniske skoler, kurser m.v. Litt. liste.
