Den 4. kriminalroman på dansk om den romerske politimand Aurelio Zen. Aurelio er følsom og kynisk, charmerende og arrogant, uhyre re tskaffen og småkorrupt, - kort sagt et noget sammensat menspændende bekendtskab. De er skøre, de romere! Det synes man i hvert fald i Venedig, hvor denne bog foregår, og hvor Aurelio i øvrigt har sine rødder. Det er rødder af en ganske anden slags,Aurelio møder i denne fortælling, hvor handlingen er labyrintisk og uigennemskuelig som Venedigs kanaler. Nationalistisk politik, narkosmugling, spøgelser, våbenhandel og tråde tilbage til 2.verdenskrig er kun nogle af ingredienserne i denne overvældende fortælling. At Aurelio samtidig søger oplysninger om sin egen barndom og sin forsvundne far er kun en lille del afhandlingen. Som såofte før er Aurelio på randen af det store gennembrud og den ultimative succes, men endnu engang bliver han slået på målstregen. Englænderen Dibdin, der er mere italiensk end de fleste indfødte,giver et tæt og indfølt billedeaf 90åernes Italien. Bogen er mindre charmerende og mere kynisk end forgængerne, men den virker meget ægte. Sproget er malerisk og flot.