Books / fiction for children

En julehistorie - og så alligevel ikke


Description


Billedbog. Nisserne har travlt i december, men hvad så derefter? En nisse bliver arbejdsløs og prøver nye jobs uden held. Heldigvis møder nissen en ældre mand, Gregers, der har en dårlig hukommelse. Selvom det ikke er jul inviterer Gregers nissen med hjem til juleaften, og det bliver til mange flere hurtigt derefter, og det er der mange hyggelige fordele ved.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 9. Sep. 2010

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 9. Sep. 2010

Billedbogen egner sig til brug i børnehaven med de ældste børn, med de yngste børn i indskoling fx. til emnearbejde om jul/hygge, venskab og hukommelsestab/demens, også fin til oplæsning derhjemme med børn fra 5 år.

Bogen er i et rektangulært og stort format. En nisse bliver arbejdsløs efter julen, og prøver nye job, men det går ikke godt. Nissen møder en dag en ældre lidt perpleks herre, Gregers, der inviterer ham med hjem til juleaften, selvom det ikke er jul. Nissen nyder især hyggen om eftermiddagen, til middag og om aftenen. Gregers har en meget dårlig hukommelse, måske er han dement. Juleaftenerne og hyggen gentager sig igen og igen. Måske udnytter Nissen Gregers, skriver fortælleren, som er barnebarn til Gregers, men det bedste er at Gregers har fået en ven, og ikke er ensom, og det er hyggeligt ofte at komme til juleaften med and, rødkål og det hele. Der er en på engang morsom, men også alvorlig, næsten smertelig undertone (som nok kun forstås af de voksne), som giver historien tyngde og dybere mening udover pointen, at julen er hyggelig. Sprogligt er bogen finurlig, og teksten spiller smukt og alvorligt op til illustrationernes humoristiske og farveglade univers. Omslag passer til indhold.

Forfatter og illustrator har lavet mange billedbøger sammen, og er gode til tage svære emner op, som de fx. også gjorde i Damen der elskede sin dreng.

En ualmindelig helstøbt og vellykket billedbog, der behandler emner som; ensomhed, venskab, hukommelsestab/demens og julehygge.


Berlingske tidende

d. 3. Dec. 2010

By

By

Kari Sønsthagen

d. 3. Dec. 2010


Politiken

d. 27. Nov. 2010

By

By

Steffen Larsen

d. 27. Nov. 2010