Kirsten Brink er sygeplejerske og har af Caritas været udsendt til mange fattige egne i verden. Det sidste sted var en fjerntliggende bjerglandsby i Peru, hvor hun alene drev en sundhedsklinik. Under et overfald fik hun et knæk i ryggen og dermed en hjerneskade, som hun levede med i Peru i en længere periode, fordi indianerne hjalp hende, og fordi hun ikke selv kunne indse, at hun var ændret. Det var først da hun kom hjem, at hendes besværligheder for alvor begyndte. Hun var i stand til at læse, kunne citere fejlfrit, men forstod ikke det læste, kunne ikke omsætte det til egne ord. Hun havde også mistet sin stedsans, så hun måtte gå med en seddel med sin adresse i lommen og mange penge til taxaer. Den lange seje periode, hvor hun når til erkendelse af sit handicap og får genoptræning på Center for Hjerneskade, er fint beskrevet. I dag arbejder hun på Apopleksiklinikken på Hvidovre Hospital, hvor der tages hensyn til hendes handicap. Hun er god til at beskrive sine frustrationer, hvordan trætheden er, alle begrænsningerne, andre menneskers reaktioner. Brink forklarer bedre end mange lærebøger, hvordan det er at leve med en hjerneskade, og pårørende vil få stor glæde af bogen.