Buchan ved noget om kvinderoller. Det kan man også opleve i Hjertets hemmeligheder (2001) og En ambitiøs kvinde (1999). Hovedpersonen i nærværende historie, Rose, er nået til livets midte, dér hvor hun har godt job, (red. af en tabloidavis's ugentlige bogside), god ægtemand (afdelingsleder på samme), hus, have, voksne børn, trofast nabo, og alle har de brug for hende. Alt i alt et godt liv, indtil ægtemanden fortæller, at han har forelsket sig i hendes smarte unge assistent og forlader Rose til fordel for dette nye liv. I samme ombæring bliver hun fyret, assistenten får hendes job oven i handelen. Det lyder banalt, titlen lyder også banal, men intet er helt som man forventer. Der fortælles med ægte britisk vid og selvironi (indimellem sort), Rose får sat nogle ting i perspektiv. Et sundt og overraskende perspektiv. Hun oplever pludselig, at man vænne sig til ikke at gå på arbejde, til ikke at have en ægtemand. Det værste var næsten, da den gamle kat døde, den symboliserede det 'gode' og sikre liv. Man kan efter svidende sorg, der får alt til at tørre og skrumpe, alligevel folde kronbladende ud og blomstre. Det handler her om evnen til at se et nyt liv i øjnene også for hendes børn (på 22 og 24), der ikke helt kan finde ud af at være voksne. Det er en sympatisk roman om (og for ?) kvinder midt i livet, den kan vække til eftertanke og underholde samtidig.