Beretning om et almindeligt menneskes liv og hans ofte triste historie, gengivet af bogens jegfortæller. Bogen vil appellere til en bred gruppe af læsere med temaet: Måske er der ikke altid en større mening med livet.
Bo insisterer på at få fortalt sin historie. Han vokser op hos sin mor Ursula, der efter et tilfældigt møde utilsigtet er blevet gravid. Hans far Olav får han aldrig en relation til, og i skolen har han det svært med sit følsomme sind. Et kort lyspunkt bliver venskabet og de store følelser for Aisha. Da han bliver voksen, fortsætter udfordringerne med at stå i kø, og specielt kærligheden volder ham problemer. Russiske Svetlana bliver igen bare en kort flugt fra et svært liv, inden Bo igen bliver mødt af modstand og livets barske virkelighed.
Bogen, der kan læses som en lang novelle eller en kort roman, er skrevet i et godt og let sprog, og man læser hurtigt de 93 sider. Mest fylder Bos historie, men der er også en strøm af eksistentialisme i den. Tonen er nøgtern, lidt naiv og på grænsen til det distancerende. Det betyder også, at man som læser ikke kommer helt tæt på Bo og hans følelser og bevæggrunde. Så selv om der er interessante betragtninger og anslag til noget mere, bliver det til en let læst bog uden de helt store dybder.
Uden litterær sammenligning i øvrigt kan temaet "enlig mand lever et liv (måske) uden den store mening" minde om temaet i T. Singer af Dag Solstad.