Books / fiction for children / rim

En lille stribet zebra og andre børnerim


Description


Billedbog. Samling med 12 sjove, skøre og fantasifulde børnerim om bl.a. undulatfabrikker, sprængte korsetter, spøgelser i stiletter og et sokkestrikkende tusindben.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Jan. 2014

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 24. Jan. 2014

Bogen er en samling af børnerim, som kan læses højt for børn på 4-8 år, og som også kan nydes af den voksne oplæser.

"En lille stribet zebra / løb gennem Strib en nat / iført sorte striber / og stribet bowlerhat" - sådan starter det første børnerim i en herlig samling børnerim, skrevet af debutant Trine Løve Østerbye. Der er 12 rim i bogen, hvert på ét opslag, og det er en samling fantasifulde, eventyrlige og skøre rim om bl.a. undulatfabrikker, sprængte korsetter, spøgelser i stiletter og et sokkestrikkende tusindben. Kamilla Slocinska har lavet de skønne, naive illustrationer, udført i blandingsteknik, hvor der er mange detaljer at gå på opdagelse i. Kamilla S har illustreret yderligere 8 billedbøger, bl.a. 3 skrevet af Kim Fupz Aakeson. Tekst og illustrationer supplerer hinanden på bedste vis.

Der findes mange dejlige samlinger med danske børnerim, og denne samling minder mig faktisk om Halfdans ABC, 1967, både hvad angår rytme og det skæve univers.

Samlingen En lille stribet zebra kan varmt anbefales og vil kunne underholde en bred målgruppe, både børn og voksne.