Ulf og Luna bor nu på Borgen og kender deres historie. Men Luna savner Mari, som hun boede hos før. Kan Ulf og hans magiske sten hjælpe Luna? 2. del af letlæst bog for 7-9-årige.
I to bøger fortælles historien om Ulf og Luna. I 1. del lever Ulf alene i skoven. En dag møder han Luna, som er på flugt fra Satu og hans ulv. Hverken Ulf eller Luna kan huske noget fra deres fortid, men Luna har en magisk sten, som de kan bruge til at ønske sig ud af skoven og ind på Borgen. Måske kan Ulf og Luna begynde at huske deres fortid? I 2. del bor Ulf og Luna på Borgen. Luna savner Mari, som hun boede hos tidligere. Ulf, Luna og soldaten Karo rejser ud for at finde det hus, hvor Luna boede med Satu og Mari. Mon Luna får svar på sine spørgsmål og forstår fortiden? 1. del har 6 kapitler og lix 6 og lettal 14. 2. del har 9 kapitler og lix 6 og lettal 16. Bøgerne har hårdt omslag, illustrationer og er fra serien "Læseklub. Grøn", som har læseforståelsesopgaver på forlaget hjemmeside. Forfatteren kendes fra Detektivklubben - det første mysterium.
Det er en fin historie med mange følelser og tanker om, hvor man hører til. Teksten er letlæselig med korte sætninger, og tegningerne supplerer historien. Bøgerne skal læses i forlængelse af hinanden for at give mening.
I Kaj og sneglene findes også en magisk sten, som hjælper.