Gerhard Richter (f. 1932) er en af Tysklands mest berømte nulevende malere, men i virkeligheden er han ikke hovedpersonen i bogen. Richter og hans kunst er indgangen til at fortælle en grum historie, som kunne fortælles om mange andre tyske familier, som har gennemlevet nazitiden og krigsårene.
Den tyske journalist Jürgen Schreiber har ved et omfattende research-arbejde afdækket nogle uhyggelige sammenhænge i Richters familiehistorie. Bogens forside viser et af Richters fotorealistiske billeder i hans specielle udviskede stil, malet i 1965 efter et fotografi af ham selv som spæd sammen med hans 15 år ældre moster Marianne. Hun blev et af de over 250.000 ofre for nazisternes eutanasi-program, hun blev fjernet fra sit hjem, blev tvangssteriliseret og døde af udsultning og medicinforgiftning i februar 1945. Efter krigen traf Richter i Dresden sin første kone Ema, der viser sig at være datter af netop den SS-læge, der som involveret i eutanasiforbrydelserne var ansvarlig for mosterens død. Bogen viser også et maleri af lægefamilien, som Richter malede i 1964 uden at kende sandheden om de spor, der løber sammen i hans familiehistorie.
Kataloget til Richter-udstillingen på Louisiana 2005 viser de to billeder, men fortæller ikke om hans familie.
En rystende beretning om Richters baggrund med hovedvægt på hans mosters ulykkelige skæbne som offer for nazisternes eutanasiforbrydelser samt om hans kommende svigerfar, der som SS-læge var en af de ansvarlige for hendes død.