Efter sine seneste meget læste og prisbelønnede romaner vender Ida Jessen med denne novellesamling tilbage til kortformen, som hun også dyrkede i sine første tre bøger. Lokaliteterne i de ni noveller er som næsten altid hos IJ den danske og nordiske provins og i nogle af historierne optræder det fiktive Hvium og flere af personerne fra Den der lyver og Det første jeg tænker på. Det univers IJ placerer sine personer i er dog ikke blot geografisk, og naturen ikke kun en stemningsskabende kulisse, men en fysisk og sanselig realitet som skaber sit helt eget rum omkring dem og bliver bestemmende for deres handlinger og tanker. Mange af novellerne handler om rejsen ud eller tilbage og problemet med at komme hjem (til sig selv). Bl.a. i den lange titelnovelle om den bosniske flygtning der som en fremmed dukker op i Hvium og ikke blot må kæmpe mod sin fortids dæmoner og traumer, men også utilsigtet udløser voldsomme lidenskaber og fortrængte følelser hos de lokale, hvis motiver måske er knapt så ædle og uselviske, som de selv og læseren i første omgang tror. Trods deres realistiske form graver IJ's noveller næsten umærkeligt ned under overfladen til personernes uforløste drømme og irrationelle længsler. Der er altid en rest af noget gådefuldt og tvetydigt tilbage, som gør bogen til en stor læseoplevelse og svær at blive færdig med.