En monsterven er tredje og sidste del af Morten Dürrs minigyser-serie for begynderlæsere i 7-8 års alderen om viceværtens søn Harald og dennes meget usædvanlige, grønne ven med de fire arme. Yngre end 7 år bør man ikke være, for historien er mærkelig og ret krævende, selvom den læseteknisk ikke er så svær. Bogen kan læses uafhængigt af de øvrige i serien.
I tredje del af serien om Harald og hans "kælderven" får vi ad omveje hele forklaringen på, hvordan det er gået til, at Alfred har fået ekstra arme, katteøjne og hugtænder. Hverken forudsigeligt eller indlysende, men på særeste vis alligevel ret børnelogisk. Og dog - nogle børn vil sikkert affærdige den vilde historie, men snakkestof om virkeligt og uvirkeligt er der meget af. Foruden gyserplottet, rummer den skøre fortælling også en højst usædvanlig kærlighedshistorie, eller i hvert fald en mulig optakt til én. Otto Dickmeiss digter med herlige illustrationer veloplagt med på det hele, mere realistisk end han plejer, men det er vist også nødvendigt her.
Historien er helt sin egen - skør, fantasifuld og samtidig forbavsende forankret i den virkelige verden. Rent "gyser-teknisk" på niveau med fx Roholtes Gys for en nat og Helfers Valde Skræk.
Helt speciel læseoplevelse. Der stilles krav til læseren her, for ingenting er, som man skulle tro. Totalt skør historie, som anskuer ulykke, overlevelse, venskab og kærlighed fra helt nye vinkler og lægger op til forbløffelse, diskussion og monstersnak.