En munter begravelse

Den russiske forfatter vi kender fra slægtsromanen Medea og hendes børn (1998) har her skrevet en rigtig god lille roman der foregår i et russisk/jødisk emigrantmiljø i New York. Tiden er 1990, Gorbatjev hænger i en tynd tråd og romanens lille flok russere følger levende med i begivenhederne i medierne. Selv om bogen skildrer både død og lidelse og er optaget af forskellene på den russiske og den amerikanske folkesjæl, er der tale om en munter og farverig bog. Den elskede og kvindekære billedkunstner Alik ligger for døden, og de sidste tre dage af hans liv vrimler lejligheden med venner, bekendte og ikke mindst kvinder han har elsket. Alle vil de sige farvel til ham på deres måde, og for en sikkerheds skyld er der både en jødisk og en katolsk præst. Drinks serveres og forsvinder med lynets hast, mens man følger Sovjetunionens og Aliks dødskamp. Sidstnævntes begravelse bliver endog nærmest munter pga. et sidste lille trick fra den afdøde. - Det er en velskrevet bog med en dejlig livlig tone, der rummer både rørende og kærlige portrætter af russere og deres drift mod lidelse og død, deres hang til værdig undergang men så sandelig også evnen til lidenskaben i alle dens udtryksformer. En bog for alle der interesserer sig for moderne russisk litteratur.

Read the full assessment