Books / fiction for children / roman

En ny begyndelse


Description


Der er mange forskellige ryttere på rideskolen Vintergården. Nogle har masser af penge og egen hest, andre må som Frederikke arbejde i stalden for at have råd til bare en halvpart.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Dec. 2018

By

By

Maria Sjøblom

d. 20. Dec. 2018

Der er mange forskellige ryttere på rideskolen Vintergården. Nogle har masser af penge og egen hest, andre må som Frederikke arbejde i stalden for at have råd til bare en halvpart. 1. bind i en ny hesteserie "Ponyakademiet" for især piger fra 11 år.

Jennifer er tidligere professionel springrytter, men fokuserer nu på sin rideskole. Her kommer både børn og voksne for at nyde samværet med hestene og ikke mindst for at blive dygtige ryttere. Frederikke er kommet på Vintergården gennem flere år. Hun bor alene med sin mor, der desværre ikke har råd til at betale for hverken nyt ridetøj eller en halvpart. Heldigvis forbarmer Jennifer sig og lader Frederikke muge ud i staldene som betaling for en halvpart på yndlingsponyen, Daisy. En dag kommer der en ny, rig pige på rideskolen. Emma har alt det nyeste og smarte ridetøj, men er kun tryg ved at skulle ride på Frederikkes søde pony Daisy. Men det er jo Frederikkes hest og hun gider ihvertfald ikke at dele med en forkælet rig pige. Efter en lang sommer og en dramatisk ridelejr må Frederikke alligevel indrømme at Emma ikke er så slem alligevel.

Man mærker straks forfatterens store viden om rideskoleverdenen. Desværre kommer den alvidende fortæller til at tale lidt ned til læserne, når selv hestenes følelser bliver forklaret. Men hestepigerne vil sikkert alligevel sluge denne nye serie også.

Ina Bruhns serie "Hestene på Ponygården", som starter med Ditte & Lady, er mere levende fortalt.