Books / fiction for children / roman

En ny pige i klassen


Description


Gunse er den ny pige i 6. klasse. Hun ligner ikke de andre piger i klassen. Hverken af udseende eller væremåde. Gunse er fra første dag rap i munden, og håret er farvet kulsort.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 19. June 2008

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 19. June 2008

De to første bind i en interessant ny frilæsningsserie, Dem fra sjette, som uden tvivl nok skal nå rigtig mange læsere fra 4.-6. klasse.

Bøgerne henvender sig til begge køn, men pigerne vil nok stå forrest i reservationskøen. Synsvinklen er lagt ved en alvidende fortæller, og det er pigerne, læseren når tættest ind på. Handlingen er lagt i en 6. klasse, hvor Anna og Rikke er veninder, og Anna desuden er kæreste på 2. måned med Sebastian. Den mundrappe Gunse møder vi i En ny pige i klassen, og Morten får, i 2. bind, hele skylden i skolen og ballade hjemme, efter en vandkamp. Bøgerne giver et billede af det tætte og troværdige venskab i klassen, og de drejer sig også om forelskelser, konflikter og misforståelse mellem klassens elever. Forfatteren har nogle gode pointer, og alt ender, efter en heftig konfliktoptrapning, selvfølgelig godt. Omslag, i hardback, har et minimalistisk layout - titler er skrevet med elevhåndskrift, et hjerte og et par pindetegninger af en pige eller dreng signalerer ungdomsbog - lige noget for dig.

Der er flere serier, der ligner denne fx Eva og Adam af Måns Garhton samt Thomas Hallings, Blive kærester.

Trine Juul Hansen har lavet et godt researcharbejde, og hun formår at give et detaljeret og autentisk indblik i en flok teenagers' skole- og fritidsliv. Et indblik som målgruppen uden tvivl vil nikke genkendende til. Bøgerne virker troværdige, og de skal nok blivet revet af hylderne.


Børn & bøger

Årg. 61, nr. 6 (2008)

By

By

Torben Ringbro

Årg. 61, nr. 6 (2008)