En opiumsdrankers bekendelser

Man kalder denne engelske klassiker en roman, selvom den i virkeligheden er en selvbiografi isprængt kulturfilosofiske betragtninger. Forfatteren var tydeligvis en overmåde belæst og dannet mand. Handlingen koncentreres især om hans flugt fra sit fornemme milieu til London, hvor han led nød, og om skildringen af opiumsnydelsens skadelige og gavnlige virkninger, hvoraf de sidste fremhæves. Opium kunne på den tid købes for småpenge i håndkøb, og var en i alle kredse udbredt stimulans. Bogen har iøjnefaldende litterære kvaliteter. Handlingsforløbet er ikke overvældende fængslende, men milieu- og tidsskildringen er særdeles god.

Read the full assessment