Intens og dirrende psykologisk hverdags-drama om parforhold og dyb sorg over tab, som nok især vil appellere til kvindelige læsere, selvom fortælleren er den mandlige hovedperson.
Brask (f. 1970) er især kendt for sine romaner om Theresienstadt og William Sidis. Her er vi i en helt anden genre. De møder hinanden på universitetet, og han, som er fortælleren, bliver betaget af Maya. Hun flytter fra sin hidtidige samlever og sammen med ham. Hun har kun en tanke i hovedet: at få et barn, som hun mener kan redde hende fra sin traumatiske barndom. Han indvilger for ikke at miste hende. Maya bliver gravid med tvillinger, men børnene bliver født for tidligt, og dør efter nogle dage. Her begynder turen mod en afgrundsdyb sorg for dem begge, og afsked med hinanden. Brask mestrer det psykologiske spil, og især dialogerne, med alt det, der ikke bliver sagt, er eminente. Historien tiltager i intensitet og dybde. Påvirkelige læsere må rømme sig og pudse næse, og det er ment som en cadeau.
Katrine Grünfeld beskriver også indlevende, og i et knivskarpt sprog om liv der bryder sammen mellem ægtefæller, i Sommerferie og Mindre pletter.
Psykologisk og virkelighedsnært drama, med intensitet og nerve, om forfejlede drømme og sorg over tab af nyfødte. Brask mestrer det psykologiske spil mellem to, som har en skrøbelig alliance, og hvis forhold bryder sammen, da tragedien rammer. Det er en intens historie om tab af børn og parforhold, fra den mandlige hovedpersons perspektiv.