Books / fiction / dramatik

En rigtig beskidt historie : komedie frit efter Ludvig Holbergs "Den stundesløse"


Description


Skuespil. En bearbejdning af Holbergs komedie Den stundesløse i en mere nutidig, men dog klassisk stil. 6 roller (3 mænd, 3 kvinder). Varighed: Ca. 1 time.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Sep. 2013

By

By

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 9. Sep. 2013

Stykket er en oplagt mulighed for amatørgrupper på jagt efter et sjovt stykke, der udfordrer skuespillere og scenefolk.

Ann Sofie Oxenvad har bearbejdet Holbergs komedie Den stundesløse. Rollelisten er skåret ned til 6 personer, og komedien kan spilles på en time. Grundintrigen er imidlertid den samme: Jeronimus har fået den grille i hovedet, at han har forfærdelig travlt. Han kaster sig ud i store projekter som bogføring af alt mellem himmel og jord. Som skriver har han sin snu tjener, Henrik, og af og til sin tjenestepige, den kvikke og opvakte Pernille. Stressen gør det vanskeligt for Jeronimus at holde fokus på det væsentligste i livet, og han fortaber sig i små, uvæsentlige detaljer. Redningen kommer i form af skolemesteren, Peder Blækhus, der finder en regnefejl i Jeronimus' regnskab. Jeronimus må absolut have en sådan kapacitet ind i sin husstand - som svigersøn! At datteren Leonora i forvejen er forlovet er en uvæsentlig biomstændighed. Nu går intrigen sin gang. Stykket er rigtig morsomt, med gode gags og vittige replikker, som når Jeronimus fx siger: "Vil han være så venlig at tale hurtigt... Min tid er knap". 1700-tals sproget er blevet mere nutidigt, men er alligevel klassisk og lidt gammeldags.

At Holberg er oplægget er uomgængeligt; men komedien indeholder også elementer fra commedia dell'arte traditionen, som man finder på et mere nutidigt niveau fx i Dario Fos tidlige komedier.

Skønt det er Holberg "light", får man lyst til at give sig i kast med stykket.



Information and editions