En robot for meget

Efter eventyret i Australien er det atter blevet hverdag for Splint og Co., men det er det jo gudskelov ikke ret længe, så her er det 29. eventyr i rækken. Kvik kommer i besiddelse af et megetavanceret robotkamera, som viser sig at lide af hjemve og derfor stikker af fra vore to venner. Jagten på robotkameraet ender i kendte omgivelser, nemlig Champignac. Her sker ting og sager, somikke skal røbes her, men at der medvirker en robot med udseende som Marilyn Monroe og et sind som den onde selv, en mærkelig fabrik med kun en medarbejder og en meget speciel produktion, er nogleaf ingredienserne. Tome og Janry er for tredie gang i træk ophavsmænd til serien. Bipersonerne har i forhold til Fourniers og Franquins udgivelser stået svagere, men det rådes der til dels bod på idette album. Vi bliver præsenteret for nogle herlige typer, tegnet med netop den overdrivelse, der gør dem både morsomme og levende. Der er meget dramatik i billederne, og man sidder af og til ogsavner et opslag medet større tableau. De 4-stribede sider er næsten for konsekvent i en serie med så megen action. Forsiden er en pastiche over et tidligere Lucky Luke album: Den flotterobot-pige ses bagfra i frøperspektiv, parat til at skyde. Mellem hendes ben ses vore helte i en noget akavet situation. Splint og Co. skuffer bestemt ikke sine læsere med denne udgivelse.

Read the full assessment

Tegneserie i farver. Kvik bliver i en fotoforretning prakket en mystisk maskine på. Det viser sig at være en tænkende foto-robot. Den leder Kvik og Splint til sit ophav, som er pensioneretstationsforstander i Champignac og geni udi det elektroniske. Ved et tilfælde slipper de en endnu mere genialt konstrueret og endog menneskelignende robot løs. Denne robot er ond (!) og forsøgerved hjælp af kontrol over andre elektroniske apparater at skaffe sig herredømme over Champignac. I yderste øjeblik forhindrer Splint og en flok børn katastrofen. Stilen er den, vi allerede kenderfra Tome & Janry's tidligere album. Det vil først og fremmest sige solidt håndværk. Gode tegninger (en anelse strømlinede måske). Fin farvelægning. Historien udvikler sig meget voldsomt, menmoralen er på ingen måde voldelig. Der er mange små, sjove bi-historier og -pointer, som krydrer læsningen. Udmærket oversat og fordansket af Per Vadmand. Tekstningen (Henning Petersen) er også godog tydelig. Og så er brugenaf onomatopoie-tika meget udviklet og særdeles morsom. Alt i alt: God underholdning. Kan læses/vil blive læst fra ca. 10 år.

Read the full assessment