Books / fiction for children / roman

En sang om en brækket næse


Description


Humoristisk fortælling om den snart 13-årige Bart der bor sammen med sin alkoholiserede og overvægtige mor. Bart går til boksning, men er meget bedre til at synge opera. Faktisk så god at han skal deltage ved skolens afslutningsfest. Problemet er bare at Bart ikke kan synge foran en forsamling.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 4. June 2012

By

By

Steffen Gordon Nielsen

d. 4. June 2012

Henvender sig til de unge læsere, ca. 12-16 år, men alle os andre vil også få noget ud af at læse denne fremragende lille bog. Fængende omslag og god typografi, der vil virke appellerende til den knap så læsevante.

Norske Svingen (f. 1967) er på dansk mest kendt for sin fine serie om drengen Hubert, men med sin nye bog har han virkeligt overgået sig selv. Den snart 13-årige Bart bor i et belastet boligkompleks med sin alkoholiserede og overvægtige mor. For at hærde ham sender hun ham til boksning, men Bart vil ikke slå og er faktisk bedre til at tage imod slagene. Han har derimod et langt større talent for at synge opera. Faktisk er han så god at hans populære sidekammerat Ada, melder ham til at optræde ved skolens afslutningsfest. Problemet er bare at Bart ikke kan synge foran en forsamling, men måske er der en løsning? Svingen har begået en underholdende og tragikomisk historie, skrevet i den specielle lune melankolsk stil, som kun nordmændene mestrer. Sjældent har man mødt en så elskelig hovedperson, der på trods af alt hvad omgivelserne smider efter ham, formår at bevare sit optimistiske livssyn. Det er yderst rørende, og en meget stor læseoplevelse, som man ikke glemmer lige med det samme.

Helt sin egen stil, men kan vel bedst beskrives som et møde mellem Ambjørsens "Elling" og Reuters "Buster".

Gribende, underfundig og vedkommende historie, der kalder på både latter og tårer. Tilbage er blot at konstatere at Svingen nu har fået sit endelige gennembrud.


Politiken

d. 4. Aug. 2012

By

By

Steffen Larsen

d. 4. Aug. 2012