Tonny Landy debuterede på Det kgl. Teater i 1966 som Alfredo i La Traviata, og han har siden sunget talrige tenorpartier her og i udlandet, indtil han forlod teatret i 1994. Her fortæller han om sin karriere, der begyndte allerede, da han som dreng blev medlem af Ping-klubben, om arbejdet med rollerne, om kollegerne, om livet på teatret på godt og ondt og om sine mange opgaver udenfor teatret. Naturligvis handler bogen om Tonny Landy, og vi hører da også om hans ægteskab og hans familie, men bogen har et videre perspektiv end det private. Det er 30 års teaterhistorie med en beretning om de skiftende kunstneriske og økonomiske vilkår på teatret og med nogle indgående karakteristikker af sangere, dirigenter, opera- og teaterchefer. Det er også en bog om sangerens arbejde med sig selv, om det at skabe en rolle og om det sårbare instrument, stemmen er. Tonny Landy fortæller med megen indsigt, men også med lune og selvironi. Bogen er rigt illustreret med scenebilleder og portrætter.