Books / fiction for children / roman

En splint af korset


Description


I året 1212 tvinger Pater Abraham den 15-årige, forældreløse Isabel med på børnekorstoget. Selv om børnene forrådes og hun mister sine venner og sælges som slave bevarer Isabel livsmodet og selvrespekten.

Reviews (9)


The libraries' assessment

d. 31. Jan. 1997

By

By

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 31. Jan. 1997

Historien om et komma i verdenshistorien - børnekorstogene i 1212 - er usentimental og nådesløs i sin meningsløse logik, og det har tiltalt flere forfattere, fx Carsten Overskov med 1212 fra 1985 og Jørgen Pagh med Børnekorstoget fra samme år. I et fejende flot sprog - historisk præsens par excellence - med krydsklip i tid frem og tilbage i historien pilles glansen af den katolske kirke og kræmmerne fra Genova, der sælger børnene som slaver i Ægypten. Det er blodig og grum middelalder, hvor solidaritet og menneskelighed sjældent findes, ikke hos kirken, araberne, adelen, de spedalske, men undertiden hos børnene eller hos tiggermunken Frans af Assisi. Om middelalderen virkelig var så grum, ved jeg ikke, men miljø- og personskildring er spændende. Synsvinklen er en ung piges, fra hun som 15-årig følger den karismatiske Niklas, til hun år efter forbereder flugten fra et arabisk harem. Spredt igennem bogen er der meget velvalgte små bibelcitater, som er med til at skabe den helhed, der gør, at man måske er lidt klogere på middelalderen og sig selv, når man har læst bogen. For 15-årige og ældre.


The libraries' assessment

d. 31. Jan. 1997

By

By

Walther Knudsen

d. 31. Jan. 1997

En helstøbt ungdomsroman, der hæver sig langt over den jævne strøm af undervisningsrettede historiske romaner, der af og til minder om museumskataloger iklædt lidt fiktion. Den forældreløse Isabel er 15 år og førstegangs menstruerende ved handlingens begyndelse. Hun opdrages som hittebarn i nonneklostret Arnberg ved Rhinen i begyndelsen af 1200-tallet og sættes senere i tjeneste ved kannikken, Pater Abraham, som ikke modstår hendes lyse skønhed. Pateren sender hende med børnekorstoget for at sone deres/hans synd. Isabel forelsker sig i lederen, Niklas, men da korstoget forrådes og de overlevende børn sælges som slaver i Nordafrika, har hun mistet både ham og veninden Elina. Selv om vi således kommer vidt omkring i verden, så er det Isabels indre vækst og styrke, der er bogens vigtigste tema. Der er spring i tid og rum, som kan besværliggøre læsningen for nogle og en masse bibelcitater, som kan skræmme andre, men rigtig mange af børne- og ungdomsafdelingens læsere fra 13 år vil kunne hente en god oplevelse her. Naturligvis vil den have størst appel til piger. Omslaget er grafisk flot, men sælger ikke billetter til de skeptiske.


Det fri aktuelt

d. 14. Feb. 1997

By

By

Steffen Larsen

d. 14. Feb. 1997


Berlingske tidende

d. 11. May 1997

By

By

Eva Glistrup

d. 11. May 1997


Børn & bøger

Årg. 50, nr. 3 (1997)

By

By

Margit Bruntse

Årg. 50, nr. 3 (1997)


Folkeskolen

Årg. 114, nr. 25 (1997)

By

By

Per Birkebæk

Årg. 114, nr. 25 (1997)


Jyllands-posten

d. 3. May 1997

By

By

Marianne Gade

d. 3. May 1997


Kristeligt dagblad

d. 19. Mar. 1997

By

By

Maria Sjøqvist

d. 19. Mar. 1997


Weekendavisen

d. 18. Apr. 1997

By

By

Damian Arguimbau

d. 18. Apr. 1997