Pegebog proppet med farverige køretøjer på hvert opslag. Fra busser og biler til traktorer. God til begrebsindlæring for 0-2-årige hjemme, i dagplejen eller i vuggestuen.
På hvert opslag er der en illustration af et køretøj understøttet af en kort forklarende tekst, som "En orange bil", eller "Fuld udrykning". Alle bilerne samles på det sidste opslag i en farverig trafikprop. Illustrationerne er et mix mellem udstansede figurere og traditionelt tryk. Den ene side er udstanset, så den passer ind i det ophøjede opslag på den anden side. Bogen indeholder 7 opslag med et format på 17x16 cm med kraftige papsider. Bogen er oversat fra engelsk, så busserne er i to etager. For- og bagside er indbundet i kraftigt pap, med udstansede figurer på forsiden. Bagsiden ideholder en ultra kort forældreguide til bogens indhold.
Fin og indbydende pegebog til de yngste. Her er til begrebsindlæring og hyggesnak om køretøjer og farver. Lækkert layoutet i en god kvalitet, der med sine udstansede illustrationer giver bogen en ekstra taktil dimension. To populære emner om farver og køretøjer, bogen skal nok blive et hit hos de yngste læsere og deres voksne.
Der findes mange pegebøger om emnerne farver eller køretøjer. Kig efter flere biler i eksempelvis Mig og mine bilerFarver eller dyk ned i farvernes verden i Farver om hverdagsting for de yngsteDer findes mange pegebøger om emnerne farver eller køretøjer. Kig efter flere biler i eksempelvis Mig og mine biler eller dyk ned i farvernes verden i om hverdagsting for de yngste.