Books / fiction for children / roman

En taske med bekymringer


Description


Billedbog. Sofie slæber rundt med en taske med bekymringer, der bliver større. En gammel dame hjælper hende med at få bekymringerne ud i lyset, så de forsvinder.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 28. Aug. 1996

By

By

Jesper Holtoug (skole)

d. 28. Aug. 1996

Mange børn gør sig store bekymringer. Ofte bekymrer de sig om noget, der er alt for stort og uoverskueligt til, at de kan stille noget op. Bekymringerne kan blive så overvældende, at de til sidst fylder det hele. Det handler denne billedbog om. Sofie bekymrer sig om stort og småt: om sit udseende, om forældrenes skænderier, om hundens lopper, om krig og om hvad de andre mener om hende. En dag opdager hun, at hun har fået en kæmpemæssig taske fuld af bekymringer. Tasken vokser, og lige meget hvad Sofie forsøger, kan hun ikke slippe af med den. Til sidst får Sofie hjælp af en gammel dame, som trækker bekymringerne frem i lyset og sorterer dem i forskellige bunker. Nogle af dem bliver sendt til forældrene, nogle tager den gamle dame sig af og nogle må Sofie lære at leve med, for det må alle mennesker. Billedsiden udgøres af farvelagte stregtegninger i vekslende formater, allesammen direkte illustrerende teksten. Billedernes humor og lette streg medvirker til at mildne bogens alvorlige indhold. Det er en meget relevant problematik, som her behandles, og bogen er oplagt som oplæsnings- og samtalebog i skolens indskolingsklasser.


The libraries' assessment

d. 28. Aug. 1996

By

By

Susanne Thøfner

d. 28. Aug. 1996

Sofie bekymrer sig om en masse ting, flere og flere for hver dag, og hendes store blå taske med bekymringer bliver større og større. Heldigvis møder hun en gammel dame, der hjælper hende med at slippe af med de mange bekymringer ved at få dem frem i lyset. Forsidetegningen, der viser de mange farvestrålende bekymringer på vej ud af tasken, er iøjnefaldende og giver et godt indtryk af bogens stil. Bogen er pænt trykt, og dens tegninger, der er udført med pen, er farvelagt med farvekridt i klare farver. En del af siderne er tegnet som en slags tegneserie, med et handlingsforløb, der skildres i flere små tegninger. Tegningerne er grundlæggende humoristiske, selvom vi ser, at Sofie græder, og jeg synes, at bekymringerne næsten ser for nuttede ud. Indholdet er velmenende, og uden at her er tale om den store litteratur, kan bogen udmærket bruges som oplæg til samtale o.l. Selve teksten er mundret og ret enkel, men Sofie selv, der går i skole, samt fortællingens krav om abstrakt tænken gør, at bogen primært egner sig for de 5 - 8årige til oplæsning/diskussionsoplæg.


Børn & bøger

Årg. 49, nr. 8 (1996)

By

By

Peter Garde

Årg. 49, nr. 8 (1996)



Information and editions