Trøstebog til alle nybagte storebrødre og søstre, som føler sig forsmåede og glemte. Bogen er fransk og kan læses op fra fem år. Forsiden er både i farver og stemning mere dyster end indholdet.
Tosomhed er nu bedst, synes billedbogens forkælede hovedperson. Som enehund hos en enlig kvinde har den det, som blommen i et æg med fast plads i sengen og særforplejning. Men en dag kommer der en mand i huset, og så er det slut. I sin jalousi forsøger hunden på alle måder at skaffe sig af med rivalen, men trumfes af en baby. Der er bare det ved babyer, at de kan være en fordel for en hund, og det især når de spilder mad på gulvet. Og da der kommer et barn mere i huset, viser det sig faktisk godt at være to om at klare det. Den ironiske og lidt voksne tekst følges op af de humoristiske og karrikerede illustrationer med en storsnudet gravhund i hovedrollen. Stilen er enkel men udstryksfuld og minder om illustrators tidligere bøger om koen Sofie. Forfatteren er ny her i landet.
Temaet kendes først og fremmest fra Lady og Vagabonden, men af andre lignende billedbøger om søskendejalousi er der Lille Kong Magnus (98/18) af Pia Thaulov og Basse og de tre smågrise (02/31) af Ted Dewan.
En gennemsnitlig billedbog med et velkendt tema, som er fortalt med en humoristisk distance og i et enkelt og letaflæseligt billedsprog.