Books / fiction for children / roman

En ulv i Ådal


Description


En sulten ulv fanger en gås, som den spiser. Sisi og Pipin opdager sporene efter den, og nogle fjer. De bliver bange for, om den har ædt Geo Gase.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Apr. 2011

By

By

Karsten Boll

d. 28. Apr. 2011

To nye begynderlæsningsbøger i serien Lydret dingo om livet i Ådal. Selvlæsnng fra 1. klasse. Den iøjnefaldende forside samt kendskab til serien skal nok fange målgruppens opmærksomhed.

I En ulv i Ådal kommer en sulten ulv en vinter forbi et gåsegård, hvor den tager en gås. Sisi og Pipin er ude på ski og opdager et spor af poter. De beslutter, at de vil passe på Geo Gase i gåsegården. I På jagt i Ådal følger Sisi og Pipin sporet. De bliver uvenner og Pipin kører fra Sisi. Sisi taber den ene ski og derved opdager hun fjerene efter en gås. Hun råber efter Pipin. Ulven dukker op, men det gør Pipin også og ulven skræmmes væk. Bøgerne har henholdsvis lettal 11 og 12. Desværre forekommer der flere gange punktum foran "og", men ellers er sproget dialogrigt og let at læse. Bøgerne følger fint op på det univers, der er lavet omkring Ådal som de to forrige titler - Trolde i Ådal og Befri Mor Ræv.

Der findes mange gode begynderlæsningsbøger af forfattere som Søren Vagn Jacobsen, Rikke Dyrhave Nissen, Per Østergaard og Hans Chr. Hansen, der alle magter at lave gode historier såvel indholdsmæssigt som sprogligt.

Trods min indsigelse mod punktum foran "og" har forfatten lavet endnu to gode historier i universet omkring Ådal til begynderlæsere.