Med finansmanden Frederik i centrum spindes en stærk og sorgfuld familiehistorie, der udspringer i Svendborg og går via internationale finansmarkeder til velhaver-Hellerup. En stor roman med appel til både mandlige og kvindelige læsere.
Hippieparret Jytte og Holger flytter til Svendborg i 1970'erne - hun udadvendt, stærk, omsorgsfuld - han introvert, eneboer og kanaliserer al sin energi i biodynamisk landbrug på Drejø. Tre børn får de som resultat af de nøjagtig tre gange, de har sex. Men den frie opvækst og de løse bånd til forældrene skaber problemer for de tre søskende Frederik, Lene og Jacob - især for deres evne til at skabe relationer i kærlighed og i livet som sådan. Frederik i rollen som finansmand, Lene som præst og Jacob som livsuduelig.
Stærke kvinder og svagere mænd forplanter sig til kraftfuld og tankevækkende læsning. Katrine Marie Guldager formår med sin særlige, kommenterende skrivestil at skrive sine personer dybt ind i læseren. Romanen rummer fine iagttagelser af relationer mellem mennesker og vægter spørgsmål om ansvar og skyld. Lægger man dertil beskrivelsen af de internationale finansmarkeder fra 1990'erne til nutiden, har man billedet af en tematisk original roman.
Læserne vil også sætte pris på Kirsten Thorups Erindring om kærlighedenFolkets skønhed og Merete Pryds Helles Folkets skønhed om opvækst og familie og de spor, man ikke kan slippeLæserne vil også sætte pris på Kirsten Thorups Erindring om kærligheden og Merete Pryds Helles om opvækst og familie og de spor, man ikke kan slippe.