I 5. bind i krimiserien om Kristoffer Bark åbner fundet af en død baby op for et drama om nedarvede forbandelser og hemmeligheder i flere slægtsled. Historien knytter sig til sølvminedrift og overtro i Bergslagen. En krimi for læsere af ikke alt for dramatiske nordiske krimier.
Fundet af den døde baby i en mose sætter en hel lavine af dramatiske hændelser i gang. Snart støder Barks gruppe på en 90-årig, der besætter en børnehave, en voldsom brand, forsvundne personer, en dramatisk skilsmisse, flere drab - og sølvsmykker med ukendte sten. Næppe tilfældigheder, for der er familiære forbindelser og tætte bånd blandt de involverede. Sæt dertil lokal overtro og hemmeligheder, ingen vil afsløre, ja så er politiet på hårdt arbejde.
En letlæst krimi med pænt tempo og mange indholdstråde. Miljøtegningen og inddragelsen af personer, der socialt falder lidt udenfor systemet, vækker stor interesse, sammen med den del, der knytter sig til Bergslagens historie og overtro. Barks gruppe af betjente er helt almindelige mennesker med hver deres at slås med. Karaktertegningen er dog ret enkel - Barks egen forelskelse fylder ikke så meget, selv om den nævnes. Serien anbefales læst i rækkefølge for det fulde udbytte af udviklingen i relationer mellem politifolkene.
Det er mest nærliggende at sammenligne med et par andre prisbelønnede svenske krimiforfattere, fx Mari Jungstedt Den du ikke serHvil i fred og Sofie Sarenbrant Hvil i fredDet er mest nærliggende at sammenligne med et par andre prisbelønnede svenske krimiforfattere, fx Mari Jungstedt Den du ikke ser og Sofie Sarenbrant .