"Til trods for en enkelt tåkrummende skæring der mest af alt lyder som om de triste 00'ere stadig spøger, er Sólstafirs seneste album en mesterlig opvisning i grimme følelser, følelser der måske/måske ikke vækker genklang hos sine lyttere ... Der bliver stykket sammen, brudt op og sat sammen igen, og det klæder dem at forsøge at rumme alt, hvad de er, på én gang. Vilde og foranderlige som det islandske landskab, spiller Sólstafir på samtlige tangenter og rammer plet, lige på det ømme punkt".